Metal Odense

Metal Odense er en af de største metalafdelinger i Danmark, og som medlem er man altid sikret en personlig og top professionel vejledning og service.
Afdelingen har hovedkontor i Odense og 3 lokalkontorer i henholdsvis Assens, Nyborg og Kerteminde. Odense Afdeling har ca. 10.000 medlemmer, deraf er ca. 700 fagligt aktive som tillidsvalgte.
Metal Odense blev stiftet i 1888, med det formål at organisere metalarbejderne, for bl.a. at bryde arbejdsgivernes monopol lignende indflydelse på vores sociale og arbejdsmæssige vilkår.
Meget har ændret sig siden 1888, men tanken om at vi kun via fællesskabet i fagbevægelsen, har styrke til at skabe fremgang og forbedringer for os selv og vores familier gælder stadig.
Betingelserne på arbejdsmarkedet ændres med stor hast, og vi står overfor store udfordringer på alle områder, der angår vores sociale og arbejdsmæssige vilkår, men det er til alle tider bevist, at med et stærkt fagligt sammenhold kan vi få indflydelse til at fastholde og forbedre vores overenskomster og uddannelses- og jobmuligheder.
Med godt 1,5 million medlemmer er dansk fagbevægelse fortsat en uomgængelig magtfaktor. Metal Odense er en del af det fællesskab.
Kun sammen kan vi ændre tingene.
Afdelingsformand
Lars H. Hansen